En af mine kolleger og hans kone lever sammen på en måde, der for langt de fleste mennesker forekommer at være noget speciel. Det meste af året lever de et helt traditionelt samliv, men to gange om året tager de på ferie i udlandet, men på deres ferier kan man næppe kalde samlivet for traditionelt.
De tager nemlig af sted hver for sig, og de har den indbyrdes aftale, at de begge må leve i sus og dus og have udenomsægteskabelige forhold lige så tosset de vil under deres ferier. Når de så er tilbage igen, har de den samme gensidige forpligtelse om troskab som alle andre gifte mennesker.
Til det kommende efterår har min kollega bestilt to rejser til Grækenland, men som sædvanligt til to forskellige destinationer, så de slet ikke ser hinanden på ferien. På hendes ferie i Grækenland skal hun bo på en af de græske øer, mens han har valgt en destination på det græske fastland.
Han fortalte forleden, at de så har for vane at udveksle ferieminder om deres erobringer, når de kommer hjem. Det gjorde også i foråret, da de begge var på rejser til Bulgarien – igen til to forskellige destinationer. Efter den ferie kunne hans kone fortælle om hele tre forskellige romancer i løbet af ferien, mens hans ferie i Bulgarien kun havde kastet to vellykkede erobringer af sig.
Men han var nu ikke misundelig på sin kone, for de to piger, han havde mødt, havde begge været et par ualmindeligt flotte sild.